Vidensbank om arbejdsmiljø
Tegn på usikkert psykisk arbejdsmiljø
Det er vigtigt som leder, medarbejderrepræsentant og HR-medarbejder, at kende tegnene og handle på et usikkert psykisk arbejdsmiljø.
Dels fordi det kan have alvorlige konsekvenser for den enkelte medarbejders arbejdsevne og velbefindende over tid, men også fordi belastning risikere at smitte ind i gruppen som helhed.
Et usikkert psykisk arbejdsmiljø for den enkelte
Stress og mistrivsel
For mange har oplevet konksekvenserne ved et usikkert psykisk arbejdsmiljø og på egen krop haft erfaringer med, hvordan det opleves at have stress eller være udbrændt. Det er ofte de små nærmest umærkelige dryp der over tid, sætter sig i kroppen. Det kan for eksempel være oplevet travlhed, faglig frustration, afmagt, moralsk stress, småkonflikter eller uforudsigelighed.
En ubehagelig dissonans i kroppen, som giver tvivl, nager, gnaver og nedbryder.
Ubehaget gør, at man som menneske naturligvis trækker sig fra situationen på et tidspunkt.
Det kan se ud på flere måder: (4 tegn hos den enkelte)
- Mental distance trods fysisk tilstedevær. Arbejdsgivere vil se symptomer som manglende motivation for opgaver, faldende produktivitet og dalende engagement. Måske vil de endda aktivt afvise kontakt til kolleger eller isolere sig.
- Relationer fylder mere end kerneopgaven. Når man befinder sig i et utrygt miljø, vil fællesskabet ses som en beskyttende faktor. Derfor vil ens position i gruppen komme til at fylde uforholdsmæssigt meget – på godt og ondt. Det giver nogle let genkendelige sociale dynamikker, som kan være sejlivede. Læs mere om hvordan usikkert psykisk arbejdsmiljø ser ud på gruppeniveau nedenfor.
- Sygefravær, både det lange og korte. Ledere i kontakt med sygemeldte sidder ofte tilbage med en fornemmelse af at årsagen til fravær er diffus eller skiftende, at det er svært at få klarhed om rammer for tilbagevenden eller måske endda, at samtalen i sig selv er svær og konfliktfyldt.
- Skift af arbejdsplads. Den ultimative måde at trække sig fra usikkert psykisk arbejdsmiljø er, at søge et nyt sted hen. Dette kan for den enkelte være en kæmpe lettelse og befrielse, men det har store konsekvenser for de tilbageværende kolleger og arbejdspladsen som helhed. Hverdagens rutine, specialviden og de forfinede kompetencer som kommer gennem kendskab, går tabt. Selvom det er dejligt med nye kolleger, er det samtidig slidsomt for erfarne medarbejdere, der i en periode bærer ekstra vægt.
Vi arbejdede sammen i næsten 3 år, men så en tilfældig dag som alle de andre, blev hun sygemeldt med stress og kom aldrig tilbage. Vi anede ikke, at hun havde det skidt, altså mere en normalt. Et par år senere mødte jeg hende tilfældigt i en ferie. Hun smilede, vi faldt i snak og hun undskyldte for sin adfærd dengang. Det viste sig, at hun faktisk bare var frustreret og overvældet i arbejdet, hvilket gik ud over os som kolleger. Den dag hun blev sygemeldt, havde en anden kollega meldt sig syg igen, igen og det blev bare for meget.
Hun havde fået hjælp til at forstå sine oplevelser, fundet en ny arbejdsplads og startet på en frisk. Det var en ret vild forvandling, næsten et andet menneske, som om hun havde været ude af sig selv helt bogstaveligt. Jeg ville ønske vi havde set hende”
Et usikkert psykisk arbejdsmiljø for den gruppen
Samarbejdsudfordringer og konflikt
Andre dage grines der næsten overstadigt og folk råber på tværs af gangen med lidt for kække kommentarer. På begge dage kan man finde en eller flere med sænket blik. Indebrændte og tillukkede. Man ønsker sig aldrig at være en af dem, så i stedet griner man med eller skynder sig forbi”
Selvom det er nemt at fokusere på den enkelte i samtaler om usikkert psykisk arbejdsmiljø, er det først og fremmest en gruppedynamik. Det er symptom på belastning hos den enkelte, som sætter gang i vores evolutionære trang til at være en del af et beskyttende fællesskab – på godt og ondt.
Selvom det er nemt at fokusere på den enkelte i samtaler om usikkert psykisk arbejdsmiljø, er det først og fremmest en gruppedynamik. Det er symptom på belastning hos den enkelte, som sætter gang i vores evolutionære trang til at være en del af et beskyttende fællesskab – på godt og ondt.
Symptomerne er mangfoldige i deres udtryk, men kan deles op i fem grundemner, som ofte er til stede i forskellige kombinationer:
1) Tilhørsforhold: Kliker, dyrket uretfærdighed og syndebuksjagt
Alle grupper definerer sig i forholdet til andre, det er helt naturligt og ikke i sig selv et problem. Udfordringer opstår, når gruppetilhørsforhold og relationen til andre, bliver en barriere for at løse kerneopgaven.
Udtrykkende her er mange. Nogle steder blander faggrupper sig ikke og definerer sig i modsætning til ”de andre” gennem sammenligninger, stereotyper og fortællinger om hvordan de selv udmærker sig. Andre steder udøver kolleger selvjustits mod hinanden for hvad der opleves som overtrædelse af uskrevne regler.
Et eksempel er, hvis nogle (inklusive medarbejderrepræsentanter i arbejdsmiljøgruppen) anses som ”for tætte” med ledelsen. Så udelukkes de fra det kollegiale fællesskab og kaldes måske endda for skruebrækkere, ledelsens lakajer eller andre nedsættende øgenavne.
En anden ofte set version, er historien om ”Det ondes kilde”, hvor alt ville være bedre, hvis bare den uduelige leder, sure kollega, konsulenterne eller IT-afdelingen gjorde eller ikke gjorde… Et eller andet.
Endnu et eksempel er dyrkelse af uretfærdighed gennem vægt på privilegier som andre øjensynlig nyder:
Hvorfor kan de få nye møbler på hovedkontoret, når vi ikke kan få en ekstra kollega? Det er sgu da os på gulvet, der gør at de overhovedet har et job! Der er virkelig forskel på folk… de har også den bedste kaffe!
Udtrykkene er mange, men fælles er, at gruppen på én gang hævder sig selv og er ofre for vilkår.
2) Adfærd: Konflikt, hård tone og hovedløs humor
Vi vælger alle den kommunikationsstil, der vurderes at være mest effektiv. Hvis valget typisk falder på en stil som nedværdiger andre, er det udtryk for en magtkultur med stærkt internt hierarki og grænseløshed, ikke ligeværdigt samarbejde.
På disse arbejdspladser kan opleves varierende grad af krænkende adfærd, såsom offentlig udskamning og bevidst nedværdigelse, trusler, mobning og chikane. Dette knytter sig til til punkt 1, hvor adfærden bruges til at signalere tilhørsforhold både overfor personen selv, men også som afskrækkelse for andre og dermed har det en adfærdskorrigerende funktion, hvor uskrevne regler og social position opretholdes.
Det var bare en joke! Fatter du det?
3) Fagidentitet: Faglig usikkerhed og sabotage af positive tiltag
Vi vil alle gerne være dygtige til vores arbejde og det bliver ekstra vigtigt på en arbejdsplads med usikkert psykisk arbejdsmiljø, netop fordi tilhørsforhold er nøglen til en tålelig hverdag, bliver social status vigtig.
Der er karikeret set to yderpositioner man kan indtage, som giver adgang til en kollegagruppe: Den søde eller den dygtige. De fleste vil placere sig på et spektrum imellem og tilpasse strategi efter formål.
Yderposition 1: Den søde laver kaffe om morgenen, tilbyder et venligt ord på en gråvejrsdag og en velplaceret afvæbnende bemærkning når spændingen stiger. Personen sigter efter den gode stemning og bruger sin energi på at være vellidt i kraft af sin omsorg og sit private kendskab til kollegerne. Det giver beskyttelse, fordi venner har hinandens ryg og eventuelle faglige mangler tilgives. Derudover ved de for meget, hvis man bliver uvenner med dem. Her er relationen i centrum og kerneopgaven sekundær.
Yderposition 2: Den dygtige kan tåle at stå udenfor det sociale hierarki, fordi de gennem evner og faglighed er det solide egetræ alle læner sig imod, når tingene brænder på. Konfrontationer og eventuelle spidse bemærkninger tilskrives høje ambitioner, kompromisløshed og i nogle tilfælde snæversynethed, men det tilgives. Ligeså frustrerende som de kan være at arbejde sammen med, ligeså afhængige er det kollegiale fællesskab af dem. Her er kerneopgaven i centrum og relationerne sekundære.
4) Problemløsningsstrategi: Endeløse samtaler eller larmende tavshed
Arbejdspladser med usikkert psykisk arbejdsmiljø, løser helt konkret hverdagens udfordringer anderledes, end arbejdspladser med godt psykisk arbejdsmiljø. Dels vil de ofte være mere problem- end løsningsorienterede, dels vil de hvis det lykkes at definere en løsning, være ude af stand til at implementere den i praksis. Det er der mange årsager til, men grundlæggende handler det om at samarbejdet ikke fungerer og skulle det lykkes at løse et problem, opstår der et andet eller noget er alligevel ikke godt nok. Det opleves som skruen uden ende.
Dette kan komme til udtryk enten som endeløse, ofte følelsesladede, samtaler uden fremdrift hvor kun få høres og argumenterne er kendte så ingen lytter, eller en larmende tavshed. Tavshed kan være et udtryk for en tillært hjælpeløshed fordi ingen lytter, en grundfortælling om at intet kan ændre sig, manglende tillid til processen eller ren og skær modvilje.
Et andet forhold som ofte gør sig gældende, er manglende læring af fejl. Efterhånden kender mange dette, som et emne inden for Psykologisk Tryghed, men det har reelt været et centralt emne længe inden Amy Edmonson (ref) satte det ind i den ramme. Derfor vides rigtig meget om de konsekvenser, manglende italesættelse og håndtering af hverdagsfejl har på organisationsniveau, i særdeleshed knyttet til sikkerhed og kvalitet af ydelse, ligesom der er velafprøvede strategier for, at arbejde mere hensigtsmæssigt med organisatorisk læring og problemløsning.
Vi gør alle det bedste vi kan og dermed må ansvaret for forandring ligge et andet sted. Det er en fristende tilgang og særligt når man har forsøgt at gøre en forskel. Bagsiden af medaljen er tillært hjælpeløshed og en synken ned i vilkårenes afmagt.
Det kan være svært at skelne mellem den realistiske anerkendelse af begrænsninger og fralagt af ansvar. Grænserne kan være flydende og i gråzoner, så det kræver ofte en konkret drøftelse af indflydelsesrum at afdække, hvilke muligheder der er for at forbedre det psykiske arbejdsmiljø på den enkelte arbejdsplads.
Genkender du nogle af disse symptomer på usikkert psykisk arbejdsmiljø fra din egen arbejdsplads?
Hvem er Ylva Lisesdatter?
Jeg er organisationspsykolog (cand. psych), autoriseret arbejdsmiljørådgiver og coach. Jeg tror på, at vores organisationer kan være både effektive, profitable og tage højde for det levede liv.