Arbejdsmiljø i små lokalsamfund
Arbejde- og privatliv i små lokalsamfund
Os der bor og arbejder i små lokale samfund, kender på egen krop den kompleksitet der kan opstå i grænseflader mellem arbejde- og privatliv. De færreste ved, at netop dette også udgør en særlig sårbarhedsfaktor for belastning.
Når vi direkte eller indirekte kender til dem vi skal hjælpe, forhandle med eller lave afgørelser overfor, øges kompleksiteten og dilemmaerne står i kø. Dette er indeholdt i det Arbejdstilsynet kalder Høje Følelsesmæssige Krav (https://at.dk/faa-viden/relationer-paa-arbejde/).
For at nævne nogle få forskelle:
- I større samfund kan man være anonym og relationerne kan holdes mere formelle. I mindre samfund er ofte stærkere og mere personlige
- I byen er der flere specialiserede jobmuligheder, hvor karrieren i små samfund ofte giver dyb generalistviden fordi man skal varetage en mere kompleks opgaveportefølje
- I større samfund er der ofte mere konkurrence og der kræves flere formelle kompetencer gennem kurser og anden uddannelse både fra arbejdsgiver og medarbejder. Det giver et vedvarende omstillingspres og høj medarbejderomsætning. I mindre samfund er der ofte en stor loyalitet til arbejdspladsen, men begrænset adgang til opkvalificering. Det styrker vanens og rutinens magt, også når forandring er nødvendig eller hensigtsmæssig.
Dette giver samlet en serie forhold, som man skal være særligt opmærksom på, når man laver arbejdsmiljøindsatser i små samfund:
- Rekruttering: Det kan være svært at tiltrække specialister og ansøgerfeltet er ikke altid optimalt til den pågældende stilling. Dette stiller krav til organisationen om introduktion og intern opkvalificering.
- Retention: Mange medarbejdere bliver i de samme stillinger i årevis uden nødvendigvis at have fået relevant opkvalificering. Ydermere kan der være tilfælde hvor medarbejdere tilfældigt eller af nød som varetager positioner som de ikke er uddannet til, ofte i mange år. Samlet giver det et højt niveau af autodidakte medarbejdere som finder en funktionel vej til at løse opgaven, men ikke har kompetencerne til at udvikle deres område over tid i overensstemmelse med en verden der ændrer sig.
- Kultur: Små samfund har ofte et fladt hierarki, nogle steder i en grad hvor borgmesteren får klager over offentlig service ved køledisken i supermarkedet. Det kræver særlig og vedholdende opmærksomhed på rolle- og ansvarsforståelse at navigere i et sådan miljø.
- Innovation: Sammenlignet med større steder, vil mange mindre kommuner eller virksomheder have mindre adgang til ny viden og teknologi. Uden en tydelig strategi og indsats, risikerer at påvirke konkurrencedygtighed på pris, talent og markedsposition.
- Omkostninger: Selvom omkostninger til løn og lokaler ofte er billigere i provinsen, vil der ofte være øgede udgifter til specialistkompetencer eller materiel. Ud over selve den økonomiske overvejelse, er her også en øget kompleksitet af samarbejde med eksterne leverandører som i større eller mindre grad er integrerede i hverdagen.
6 vigtige trin I bør tage i betragtning
Som sådan, når I som provinsvirksomhed eller –kommune skal vælge en leverandør til arbejdsmiljøindsatser, giver det god værdi at sikre, at denne har erfaring med:
- Lokal kultur, historie og relationer for at kunne navigere i uformelle netværk.
- Tilpassede forandringsindsatser som tager højde for involvering af nøglepersoner og respekterer den lokale identitet
- At prioritere kendskab til og vise interesse for det som gør jeres sted unikt, for at bygge tillid og følgeskab til processen
- Hvordan virksomheder og offentlige institutioner er en del af den samlede bæredygtighed og sammenhæng i lokalsamfundet som helhed
- Konflikthåndtering som både har privatlivs- og arbejdsrelaterede komponenter
- Ressourcebevidsthed både økonomisk og menneskeligt for et realistisk ambitionsniveau
Jeg er din partner for et sikkert arbejdsmiljø