Vidensbank om arbejdsmiljø

Arbejdsulykker og nærved hændelser

”Vi får det [red: registrering af arbejdsulykker og nærved hændelser] ikke rigtig gjort. Vi bliver jo råbt ad næsten hver dag, der er jævnligt demente borgere som slår fra sig eller kommer med upassende kommentarer. Man vender sig til det. Det er jo en del af jobbet at håndtere det sygdomsbillede den enkelte har... indtil den berømte dråbe rammer og glasset flyder over, men ingen kan se det. Det er jo ikke registreret nogle steder”
Medarbejder i social- og sundhedssektoren

I teorien er arbejdsulykker og nærved hændelser en af de mere konkrete arbejdsmiljøemner, men i praksis er det noget, som rigtig mange arbejdspladser bøvler med, særligt på det psykiske område.

De fysiske ulykker er oftest anset som nemmere at genkende og forhold sig til: Et fald på cykel, en forstuvet finder eller et hårdt slag, ja, men selv her er der markant underrapportering:

Alt sammen påvirkninger, som over tid kan give permanente skader og nedsat arbejdsevne. Endnu værre står det til på det psykiske område, hvor følgevirkninger ofte er usynlige for andre.

De voldsomme hændelser som bevidning af groteske hændelser som et dødsfald eller vold, trusler eller chikane er nemme at genkende. Desværre afskrives selv de alvorlige tilfælde, særligt inden for nogle brancher som psykiatrien og social- og sundhedssektoren, som en del af de forventede følelsesmæssige krav der er i jobbet. Endnu værre ser det ud med det som kategoriseres som hverdagshændelser.

Der er mange årsager til manglende anmeldelse, noget er praktiske barrierer såsom omstændige eller ukendte procedurer, andet er psykologisk.

Hvorfor er det et problem at ulykker ikke regisreres?

Formelle krav

”...en pludselig hændelse, der sker i forbindelse med arbejdet, og som fører til, at en medarbejder kommer til skade fysisk eller psykisk. Efter arbejdsskadesikringsloven kan en arbejdsulykke også være en skade, der opstår efter en påvirkning, der har varet i højst 5 dage. Når det kommer til arbejdsrelateret vold, trusler og krænkelser, er der også tale om arbejdsulykker, selvom det sker uden for arbejdstid”

Formålet med registrering er, at sikre medarbejderes berettigede erstatning eller godtgørelse efter arbejdsskadessikringsloven. Det kan virke bøvlet eller virke som en bagatel både for arbejdsgiver og medarbejder, men retvisende og rettidig registrering er vigtigt, for den enkelte men også for organisationen som helhed, da det bidrager med vigtig arbejdsmiljødata til brug i det forebyggende arbejde.

En god og smidig arbejdsgang for ulykkesregistrering er central for om I lykkes med dette. Derudover skal man som arbejdsgiver sikre overholdelse af loven som indebærer konkrete krav og deadlines.

  • Når en medarbejder kommer til skade på arbejde uanset om det er små skader, kan dette være anmeldelsespligtigt, også selvom skaden ikke i udgangspunktet fører til sygefravær.
  • Alle ulykker skal registreres i Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings og Arbejdstilsynets fælles system EASY
  • Alle arbejdspladser skal have nem adgang til overblik over ulykker og nærved hændelser. Dette bruges i det forebyggende arbejde forankret i AMO. Derfor anbefales det, at man i supplement til registrering på EASY har en intern registrering som en del af sit arbejdsmiljødata.
  • Hvis medarbejderen har været fraværende mindst 3 dage ud over dagen for tilskadekomst, skal ulykken være registreret inden for 14 dage
  • Hvis du som leder vurderer, at medarbejderen kan være berettiget til erstatning eller godtgørelse uagtet om skaden har ført til fravær, skal ulykken anmeldes inden for 14 dage

 

Denne vurdering er i sidste ende leders ansvar. Ofte vil man som leder rådføre sig med arbejdsmiljørepræsentant, tillidsrepræsentant og/eller HR ved tvivlsspørgsmål.

Hvem er Ylva Lisesdatter?

Jeg er organisationspsykolog (cand. psych), autoriseret arbejdsmiljørådgiver og coach. Jeg tror på, at vores organisationer kan være både effektive, profitable og tage højde for det levede liv.