Vidensbank om arbejdsmiljø

Arbejdsmiljødata fra information til beslutning

Arbejdsmiljødata

”Trivselsundersøgelsen viste, at 9 ud af 10 medarbejdere havde været vidne til mobning. Vi i ledelsen vidste godt der kunne være en hård tone, men tænkte det jo var en del af kulturen. Ingen havde sagt noget, men vores APV var jo bankende rød. Det var en kæmpe øjenåbner. Det her er en traditionel ”mandearbejdsplads”, her taler vi jo ikke om følelser til daglig”
Leder i industrien

Målet med at bruge velvalgte arbejdsmiljødata er, at supplere inuition og den enkeltes perspektiv som kan være farvet af enkeltstående (i nogle tilfælde markante) forhold, med neutralt, balanceret indblik i oplevelsen for den samlede medarbejdergruppe.

Gode arbejdsmiljødata understøtter beslutningstagning

Mange organisationer drukner i data i rapporter, ledelsesinformationssystemer og tabeller. Der investeres uanede medarbejderressourcer i registrering, købes dyre systemer til analyse og flotte front-end systemer med interaktive grafer.

Men bliver der truffet bedre beslutninger?
Ofte er svaret enten nej eller ”måske, hvem ved?”. 

Alt for mange organisationer oplever at dataindsigt er mere af navn end af gavn fordi:

For at kunne bruge data mere aktivt i beslutningstagning, kræves en modning af organisationen. Modningen består af flere trin, men som grundlæggende består af overgangen fra silotænkning og ledelse på tilfredshed, til helhedsorienteret beslutningstagning med den samlede organisation for øje og ledelse på effekt.

Data Økosystem

Data Økosystemet

Data

Miniguide til gode arbejdsmiljødata

Hvis ikke du har data tilgængeligt, hvad er så den mindst invasive måde at skaffe den viden på?

Opvej de ressourcer gennem hele økosystemet som kræves for indsamle og behandle data mod den forventede værdi. Er det vigtigt nok?

Hvis ja, prioriter ressourcer. Hvis nej, hvad er så dit nye spørgsmål?

Typiske datakilder til indblik i arbejdsmiljø

Afhængig af hvilken del af arbejdsmiljøet der ses på, vil I typisk have en mængde forskellige datakilder, såsom:

Dertil knytter sig en enorm mængde kvalitativ information som bruges til kontekstualisering og kan tilgås systematisk via referater, observationer og mødedeltagelse, formelle processer, individuelle- eller gruppeinterviews eller ad hoc spørgeskemaer. Metoden og omfanget her afhænger af formål og om ressourcerne står mål med værdien (se miniguide).

Hvem er Ylva Lisesdatter?

Jeg er organisationspsykolog (cand. psych), autoriseret arbejdsmiljørådgiver og coach. Jeg tror på, at vores organisationer kan være både effektive, profitable og tage højde for det levede liv.